Det kan være et problem i software udvikling, hvis kunden får præcist, hvad han oprindeligt bestilte. Det er nemlig ofte ikke det, han skal bruge. I en verden der bevæger sig med Internet fart, er kundens krav underkastet løbende revision, dvs. udviklerne skal ramme et mål, der bevæger sig.
Hvert projekt er unikt og afhænger af projektets karakter og størrelsen af teamet.

Kravspecifikation

  1. Det er selvfølgelig fint, hvis kunden har en færdig og komplet kravspecifikation, men det mest almindelige er, at han blot har en uformel beskrivelse at det ønskede system. Man starter derfor med at bede det østeuropæiske firma udvikle specifikationen på en separat indledende kontrakt af begrænset størrelse. Det giver også parterne mulighed for at afprøve hinanden og få en fornemmelse af, hvordan et fremtidigt samarbejde vil fungere. Det vil ofte være nødvendigt, at en østeuropæisk specialist tilbringer nogle dage hos kunden for at forstå kravene til funktionalitet, dokumentation, test etc.
  2. Det første udkast – Preliminary Vision Document – rettes til v.hj.a. e-mail ping-pong og evt. en workshop, og bliver – efter kundens accept – det godkendte Vision Document. Det er vigtigt, at gøre dette forarbejde omhyggeligt. Derved undgås problemer siden.
  3. Specifikationen er kundens ejendom og kan – hvis man ønsker det – bruges til at udbyde arbejdet også til andre subcontractors. Selvom man skulle vælge ikke at arbejde videre med dette østeuropæiske firma (det har vi endnu ikke oplevet), har de altså alligevel leveret fuld “value for money”.

Tilbud: fast pris eller time & material

  1. Med en færdig kravspecifikation, har begge parter et fast grundlag at bygge på, og den østeuropæiske virksomhed vil ofte kunne give en fast pris på opgaven.
  2. Inden kontrakten om selve systemudviklingen indgås, er det almindeligt, at kunden ønsker at besøge den østeuropæiske partner for at få et bedre indtryk af firmaet. Det er kun få timers flyvetur. Nogen bruger udtrykket “Offshore”. For Østeuropa er det mere dækkende at tale om “Nearshore”. Det østeuropæiske firma og Astenit hjælper med formaliteter som visum, fly, hotel etc.

Systemudvikling

  1. De fleste af vore partnere er CMMI og/eller ISO9001 certificerede, dvs. de har et fast greb om processen og stor erfaring i at estimere et udviklingsforløb. Det giver sikkerhed for, at opgaven løses til aftalt tid og pris. Selve systemudviklingen styres som kunden ønsker det. Nogle kunder ønsker et meget struktureret forløb som f.eks. beskrevet i dokumentet Software Development Process. Andre ønsker en Agil metode. Vi har f.eks. et dansk Offshore Development Centre (ODC) i Kiew, som efter kundens ønske styres, ikke efter en kravspecifikation, men ved hyppige og lange telefonsamtaler. Projektledelsen kan være meget direkte fra den danske kunde, hvis det ønskes. Rapportering sker som kunden ønsker det, ofte en gang om ugen. Hvis det egner sig, kan man også indlægge projektet på et web site, som kun kunden og udviklerne har adgang til. På begge måder bevarer kunden nær føling med, hvad der foregår. Astenit partneren bruger den udviklingsproces, som kunden ønsker. Har kunden ingen særlige ønsker, så har udviklingspartneren sin egen proces se f.eks.
  2. Hvis opgaven har et vist minimum omfang, er det almindeligt at man mødes til reviews undervejs enten i Danmark eller i Østeuropa. Man lægger stor vægt på meget nær kontakt under hele forløbet for at sikre, at intet kører af sporet. Kontakten lettes af, at der kun er få timers flyvning. Der oparbejdes tit så nære relationer, at kunden efterhånden betragter udviklingsgruppen i Østeuropa som en integreret del af sin egen virksomhed.
  3. Systemet testes af partneren som aftalt og af kunden. Bugs rettes af partneren. Det er også almindeligt at kunden under forløbet har nogle change requests, som udføres på Time and Material vilkår. At udvikle et system er som at ramme et mål i bevægelse. Under processen bliver begge parter klogere. Heldigvis.
  4. Om ønsket, kommer østeuropæerne gerne til Danmark for at aflevere systemet og oplære i brugen.

Vedligehold

  1. Hvis kunden ønsker det, indgår man en aftale om vedligehold af systemet.
  2. Det er almindeligt, at kunden ønsker at bevare den akkumulerede ekspertise og erfaring og indgår en langtidsaftale om et ODC. Derved kan man bevare teamet intakt, og nye projekter er nu enklere, hurtigere og billigere at starte. Man behøver ikke de indledende øvelser igen.

Udviklingsarbejdet sker i tæt samarbejde med kunden dvs. udviklingsarbejdet er en lærende proces snarere end et bestillingsarbejde. Der lægges stor vægt på personlig kommunikation. Kunden Inddrages i teamdiskussioner Der er hurtig og hyppig release af delløsninger.
Metoder/Værktøjer:

  • Agile: Scrum, eXtreme Programming
  • UML, RUP
  • MS Project.
Øget software kompleksitet sammenholdt med stadig flere platforme gør kvalitetssikring af softwarevirksomheders produkter til en af de største udfordringer softwarevirksomheder står overfor i dag.

Altoros hjælper i dag virksomheder over hele verden med at sikre, at deres produkter er skalerbare, stabile, sikre og kører med højst mulige performance. Vores team af kvalitetssikringseksperter gennemfører grundige analyser for at identificere og lokalisere problemer/bugs, ligesom de vejleder jeres virksomhed i, hvordan I gennemfører effektive usability testforløb.

Vi tilbyder

  • Tests der sikrer at applikationer, moduler eller systemer overholder de ønskede krav (Black Box-testing)
  • Test der sikrer at en applikation eller system kan klare en hvis belastning og fastslå et konkret belastningsniveau for systemet (Performancetest)
  • Test der undersøger, hvordan en applikation performer på forskellige platforme
  • Gentestning efter fejlretning
  • Gennemgribende sikkerhedstest, der sikrer at applikationer eller systemer er sikret mod angreb, ulovlig indtrængen eller data lækage
  • Gennemgang af dokumentation, såsom brugervejledninger, specifikationsbeskrivelser og brugerundersøgelser

Fordele for jeres virksomhed

  • Et team af højtuddannede udviklere i Østeuropa
  • Mange års erfaring med kvalitetssikring af software, inklusiv usability tests, unit testing, black-box testing, white-box testing, stress/load testing og kodeanalyse
  • Ekspertise.NET (C#, ASP.NET, Silverlight, WPF, etc.), Ruby on Rails, Adobe Flex/Flash, Java, PHP, m.m.
  • EVi arbejder med et unikt vurderingsværktøj, der motiverer vores medarbejdere til hele tiden at forbedre sig, idet det følger medarbejderens individuelle udvikling og hjælper udviklere til at øge effektiviteten

Kontakt os, hvis I ønsker at tilbyde jeres kunder stabilt, skalerbart, sikkert og hurtigt software